800 kæmper mod skovbrande

Brandmænd kæmper en hård kamp mod omfattende skovbrande nordvest for Los Angeles. Over 100 huse er ødelagt og mange er evakueret

2.500 hjem er blevet evakueret i Californien. (Foto: AP)
2.500 hjem er blevet evakueret i Californien. (Foto: AP)

Op mod 800 brandmænd og mange frivillige kæmper en hård kamp for at få bugt med omfattende skovbrande i et område nordvest for Los Angeles i dag.

Flere end 100 ejendomme er foreløbig blevet flammernes bytte, og 13 mennesker er kommet til skade. Der er ikke rapporter om omkomne.

Efter roligt vejr i går blæste det op i området natten til i dag, og ilden tog til i styrke.

Mange af de ødelagte huse er luksusboliger i Montecito-enklaven, hvor brandene har værst fat.

Skovbrandene brød ud torsdag aften og har ødelagt 1800 hektar.

Arnold Schwarzenegger, Californiens guvernør, erklærede Santa Barbara i undtagelsestilstand på grund af brandkatastrofen, som brandfolk menes ude af stand til at standse foreløbig.

En række berømtheder har huse i det berørte område, deriblandt skuespillerne John Cleese, Christopher Lloyd og Rob Lowe samt talk-show værten Oprah Winfrey.

Omkring 2500 hjem er blevet evakueret, og 20.000 mennesker i området er uden el.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere