Fritzl voldtog Elisabeth med dildo

Nye grusomme detaljer er kommet frem, efter det endelige anklageskrift mod Joseph Fritzl er blevet lækket til pressen

Elisabeth Fritzl få år før hun bedøvet og spærret inde i kælderen under sit barndomshjem. (Foto: All Over Press)
Elisabeth Fritzl få år før hun bedøvet og spærret inde i kælderen under sit barndomshjem. (Foto: All Over Press)

- Hvis du ikke gør det, bliver det værre, og du kan ikke komme ud.

Under denne trussel slog, sparkede og voldtog Joseph Fritzl sin datter, Elisabeth, gennem 24 år.

Det fremgår af det 27 sider lange anklageskrift, som fredag blev lækket til pressen i Østrig.

Anklageskriftet er lavet på baggrund af 1500 sider efterforskningsmateriale, som afslører nye detaljer om Joseph Fritzls ufattelige mishandling af datteren Elisabeth og deres fælles børn i kælderen i Ybbsstrasse 40 i Amstetten.

Bl.a. afslører anklageskriftet, at Joseph Fritzl voldtog Elisabeth med en dildo og tvang hende til at spille scener fra pornofilm, som han så i kælderen.

Bedøvede Elisabeth
Efterforskningen viser også, at Joseph Fritzl voldtog Elisabeth først gang i 1977, da hun var 11 år.

I årene efter forgreb Fritzl sig jævnligt på datteren, og den 29. august 1984 lokkede han Elisabeth ned i kælderen.

Her bedøvede han hende ved at presse en klud med bedøvelsesmiddel mod hendes mund og næse..

Den dengang 18-årige Elisabeth blev bagbundet på hænder og arme, men efter to dage fik hun en jernlænke om maven, så hun selv kunne gå på toilettet.

Ud over slag og spark afstraffede Fritzl også sin datter ved at nægte hende mad og slukke for strømmen i flere dage, hvis hun ikke gjorde, som der blev sagt.

Året før hun blev spærret inde, brød Elisabeth sammen og fortalte en veninde, hvad hun blev udsat for i hjemmet i Ybbsstrasse. Hun stak af til Wien, hvor hun anmeldte overgrebene til politiet, men de gjorde ikke noget ved sagen.

Få måneder senere besluttede Joseph Fritzl ifølge politiet at kidnappe sin egen datter.

Mistede barnet
I sommeren 1986 blev Elisabeth gravid for første gang med sin egen far, men efter to måneder mistede hun barnet af naturlige årsager.

Denne graviditet har ikke været fremme tidligere og viser, at Joseph Fritzl gjorde sin datter gravid otte gange - og ikke kun syv gange som først antaget.

I oktober 1987 blev Elisabeth Fritzl gravid for anden gang. Graviditeten forløb nogenlunde planmæssigt, men to måneder før terminen gik fødslen i gang.

Joseph Fritzl havde dog nået at give Elisabeth en bog om fødslen, som hun selv måtte klare.

Først ti dage efter kom Joseph Fritzl ned i kælderen for at se til datteren og den nyfødte pige, Kerstin.

Ifølge anklageskriftet led Elisabeth under de værste omstændigheder uden medicinsk tilsyn.

Fritzl vidste barnet var i livsfare
Ved de næste seks fødsler de følgende år var Joseph Fritzl kun til stede ved tvillingernes fødsel i 1996 og ved sin yngste søns fødsel i 2003.

Elisabeth har forklaret, at da tvillingefødslen begyndte, havde Joseph Fritzl netop spist aftensmad med de to ældste børn.

Drengen, som senere døde, blev født først. Kort efter fulgte tvillingebroderen, som havde navlestrengen viklet to gange rundt om halsen.

Et par timer efter fødslen opdagede Elisabeth, at den førstfødte dreng fik vejrtrækningsproblemer. Han ville heller ikke have bryst, og hans ben stivnede.

Ifølge politiet var Joseph Fritzl udmærket klar over, at barnet var i livsfare. Men i stedet for at tilkalde hjælp sagde han blot til sin datter:

- Det, som sker, sker.

Tre dage senere døde drengen.

Brændt i centralvarmeovnen
Eksperter har efterfølgende fundet frem til, at drengen led af en alvorlig infektion, som bl.a. førte til vejrtrækningsproblemer.

Eksperterne fastslår også, at drengen kunne være reddet, hvis han havde fået lægehjælp. Derfor er Joseh Fritzl også tiltalt for drab.

Dagen efter drengens død, brændte Joseph Fritzl liget i centralvarmeovnen og gravede asken ned i haven.

Retssagen mod Joseph Fritzl ventes at begynde i starten af næste år.

1 af 2 Den 73-årige Joseph Fritzl er tiltalt for drab, voldtægt og slaveri mod sine egne børn. (Foto: All Over)
2 af 2 Elisabeth Fritzl få år før hun bedøvet og spærret inde i kælderen under sit barndomshjem. (Foto: All Over Press)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen