Bad til Allah inden henrettelse

Denard Manns er den 17. person, som staten Texas har henrettet i år. Manns hævdede til det sidste, at han var uskyldig

En tidligere herrefrisør blev sent torsdag lokal tid henrettet i Huntsville-fængslet i Texas for voldtægt og drab på en kvindelig soldat i Dallas.

Denard Manns var konverteret til Islam, mens han sad på dødsgangen.

- Fra Allah han kom, til Allah han vendte tilbage, lød Manns sidste bøn, inden han blev henrettet med giftsprøjte.

42-årige Manns nægtede sig skyldig i drabet på den 26-årige Michelle Robson. Robson blev i 1998 fundet dræbt med fem skud i sit badekar. Hun var forinden blevet voldtaget.

Denard Manns er den 17. person, som er blevet henrettet i Texas i år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere