Ingen rabat på drab på partner

Drab mellem ægtefæller og eks-kærester skal ikke give rabat, når straffen skal udmåles i retten - det vil rigsadvokaten indstille til justitsministeren i anledning af principiel sag, som i dag kører i Højesteret

Det skal ikke givet rabat, når man dræber den person, man har haft et parforhold til. Det har Rigsadvokaten foreslået justitsministeren i en endnu ikke offentliggjort rapport.

Det kom frem i Højesteret i dag under rigsadvokatens procedure i den sag, der startede hele debatten om straf for partnerdrab, nemlig drabet på Camilla Vang Christensen i Ringkøbing fra november 2006.

To år kortere fængselstraf
Hendes 23-årige ekskæreste tilstod straks drabet, der blev udført med 11 knivstik i mave, hals, underliv og begge skuldre.

Ekskæresten fik efterfølgende en dom på otte års fængsel i både by- og landsret, hvilket er to år lavere end det normale niveau for ægtefælledrab og yderligere to år lavere end straffen for 'almindelige' drab.

Automatik voldsomt kritiseret
Dommen udløste en voldsom debat om det rimelige i, at drabsmænd automatisk får to års nedsat straf, hvis offeret er en tidligere partner, men selvom landets øverste anklager altså nu mener, at alle drab i udgangspunktet skal straffes ens, så får det paradoksalt nok ingen indflydelse på sagen mod Camilla Vangs ekskæreste.

Her skal Højesteret blot tage stilling til, om den forsmåede ekskæreste handlede i affekt, da han en sen aftentime den 1. november opsøgte Camilla Vang på hendes nye kærestes bopæl, medbringende en 31 cm lang kniv, og i første omgang truede med selvmord.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere