Ringede 120 gange til alarmcentralen

Beruset kvinde fra Roskilde fik konfiskeret alle sine telefoner i nat, da politiet fik nok af hendes endeløse opkald til alarmcentralen

Da en kvinde fra Roskilde havde ringet til alarmcentralen 120 gange i aftes, fik politiet nok. (Arkivfoto: Kirsten Fich Pedersen)
Da en kvinde fra Roskilde havde ringet til alarmcentralen 120 gange i aftes, fik politiet nok. (Arkivfoto: Kirsten Fich Pedersen)

En 54-årig kvinde fra Roskilde ringede i aftes til alarmcentralen på 112 mere end 120 gange.

Uden dog at være i nød eller på anden måde have brug for akut hjælp. Hendes eneste problem var tilsyneladende, at hun var overordentligt beruset.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Fjernede hendes telefoner
Kl. 01.35 fik politiet nok af de chikanerende opkald. De kørte ud til kvindens bopæl i Bernadotteparken, hvor de konfiskerede hendes telefoner.

Først når den 54-årige kvinde er blevet ædru, kan hun hente sine telefoner på politistationen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere