Hvem kender voldtægtsmanden 'Ali'

Nordsjællands Politi leder fortsat efter den mand, som lørdag nat voldtog en 16-årig pige i en port i Søborg. Før han fastholdt den unge pige, præsenterede han sig som 'Ali'

En 16-årig pige blev voldtaget i en port i Søborg. (Foto: Toke Hage)
En 16-årig pige blev voldtaget i en port i Søborg. (Foto: Toke Hage)

Nordsjællands Politi kæmper i disse dage en brav kamp med at gennemse timers billed- og videomateriale i forbindelse med den voldtægt, der fandt sted natten til søndag. Her blev en 16-årig pige, som var diskoteksgæst på Café Flintstone på Søborg Hovedgade, voldtaget i en port overfor diskoteket.

Manden og pigen var gået udenfor for at trække luft omkring kvart over to. De gik over gaden og ind i en port, men her tog hyggen en drejning, da manden, som overfor pigen præsenterede sig som 'Ali', pludselig greb fat i pigen, holdt hende fast og gennemførte en fuldbyrdet voldtægt.

- Vi har afsindigt meget billedmateriale, som vi skal se igennem, så vi håber stadig på nogle henvendelser fra diskoteksgæster, som kender beskrivelsen af denne her mand. Der er altid nogen, som har bemærket noget, lyder det fra vicepolitiinspektør Henning Svendsen fra Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Politiet har yderligere sikret sig forskellige spor fra og omkring diskoteket. Blandt andet et brugt kondom, hvorfra DNA-materiale muligvis kan vise sig at være gerningsmandens.

Det var andre gæster på gaden som opfattede, at en kvinde råbte 'la' vær, la' vær, la' vær' fra porten og slog alarm til politiet. Efter voldtægten flygtede den 16-årige pige tilbage til diskoteket for at få hjælp af sin veninde, som også ringede efter hjælp.

Da myndighederne nåede frem, var gerningsmanden flygtet fra stedet. Hvordan vides ikke, men politiet håber, at billedmateriale fra blandt andet en nærliggende tankstation, måske kan afsløre voldtægtsmanden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere