Dans sendte skole i grus i Haiti

Endnu en skole er kollapset i Haiti. Mindst ni personer er indlagt med kvæstelser efter ulykken, der sker få dage efter at 95 blev dræbt i et andet skolekollaps

Børn løber i retning af den sammenstyrtede skole i Port-au-Prince for at se, om deres venner er blandt de sårede. (Foto: AP)
Børn løber i retning af den sammenstyrtede skole i Port-au-Prince for at se, om deres venner er blandt de sårede. (Foto: AP)

Endnu en skole er kollapset i Haiti.

Musikskolen Grace Divine Primary and Secondary School i hovedstaden Port-au-Prince, som bestod af en række små bygninger, der var bygget oven på hinanden, styrtede sammen på grund af elevernes dans.

Ni mennesker blev kvæstet og indlagt på hospitalet.

Samme konstruktionsproblem
Det er kun fem dage siden, en anden skole kollapsede og dræbte 95 mennesker, de fleste elever, i en forstad til hovedstaden.

- Det er det samme problem som med den anden skole. Konstruktionen er for svag, siger Clarens Renois, journalist på Haiti, til CNN.

Kollapset sendte rystelser til en tredje skole i nærheden, hvor eleverne gik i panik, fordi de troede, deres skole var ved at styrte sammen. Under det kortvarige kaos blev to elever såret.

Skærm

Hent flere
Hent flere