Fem fængslet i rufferisag

Tre kvinder og to mænd blev onsdag efter et ni timer langt grundlovsforhør fængslet for blandt andet rufferi

Østeuropæiske kvinder har slidt lagnerne tynde på to bordeller på Amager og i Albertslund. Efter et ni timer langt grundlovsforhør blev tre kvinder og to mænd i aften varetægtsfængslet for bordeldriften, skriver bt.dk

I alt syv personer blev i går formiddag anholdt og sigtet for blandet andet rufferi og menneskehandel, da politiet slog til i en koordineret og nøje planlagt politiaktion flere steder i landet.

Såvel Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter som Københavns- og Vestegnens Politi lagde mandskab til aktionen, der baserede sig på fem måneders efterforskning, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Ifølge politiinspektør Bent Isager-Nielsen lykkedes det de anholdte bagmænd at 'tjene mange penge' på de prostitueredes arbejde.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere