Røver slået tilbage med tørre tomater

Kvikke kunder i Superbrugs i Odense fik standset en røver, så politiet nåede frem og fik ham anholdt

Enmandlig kunde med en indkøbsvogn gjorde arbejdet færdigt, efter at en kvinde med to glas tørrede tomater havde slået røveren ud af kurs. (Foto: Colourbox)
Enmandlig kunde med en indkøbsvogn gjorde arbejdet færdigt, efter at en kvinde med to glas tørrede tomater havde slået røveren ud af kurs. (Foto: Colourbox)

Det var en resolut ældre kvinde, der i formiddags fik distraheret en røver i Superbrugsen i Odense-bydelen Bullerup. Men også en bestemt mandlig kunde var til stede.

Han var på vej ind i forretningen, men da gerningsmanden kom stormende imod ham, slyngede han en indkøbsvogn ud foran ham.

Tomaterne havde bremset røveren
Kort forinden havde den ældre kvinde grebet to glas og slået dem ned i hovedet på røveren, fortæller Fyens Stiftstidende.

- Jeg tror, det var soltørrede tomater, siger souschef Daniel Christiansen.

Selv om røveren ikke kom til skade, så fik den ældre kvinde ham bremset så tilstrækkelig meget, at den mandlige kunde fik ham overmandet, og et øjeblik efter ilede fem-seks mand til og lagde sig oven på ham, indtil politiet dukkede op.

Betjentene tog røveren og hans gule Netto-pose med penge med på stationen, og få timer senere kom de tilbage med pengesedlerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere