Hash-bøder går ud over de små

Bødestraffen for besiddelse af hash bringer brugerne ind i en ond spiral for at skaffe flere penge. Pusherne er ligeglade med reglerne

Hashhandelen fortsætter ufortrødent, og kun de små fisk rammes af bøder for hashbesiddelse. (Foto: Ole Steen)
Hashhandelen fortsætter ufortrødent, og kun de små fisk rammes af bøder for hashbesiddelse. (Foto: Ole Steen)
2000 kroner for et gram hash - ikke til videresalg men til eget forbrug. Sådan er bødetaksten i Danmark.

Ideen om bøden opstod i 2003, da regeringen indførte Kampen mod Narko. Men det virker ikke på forbruget - der bliver i Danmark røget ligeså meget hash som i år 2000, og pusherne er ligeglade med de ændrede regler. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport, ’Narkotikasituationen i Danmark’, som netop er blevet offentliggjort. Her kan man se, at hver femte unge mellem 16 og 24 år har røget hash indenfor det sidste år.

Kan ikke styre omfanget
Effekten af bødestraffen er højere priser på hash - og brugerne får sværere ved at skaffe stoffet.

– Generelt kan du ikke påvirke omfanget forbruget, men du kan ændre den måde, folk handler det på. I stedet for at købe på Pusher Street, bliver det spredt ud på mindre steder, siger Kim Møller, medforfatter af rapporten og Ph.d.-studerende på center for rusmiddelforskning ved Århus Universitet. ¨

I stedet for at ændre mængden der bliver røget, påvirker politiets pres magtbalancen på hash-markedet.

– International forskning på området viser, at når politiet lægger pres på et marked - som de har gjort på det danske. Så bliver markedet spredt, og der kan opstå kampe om markedsandelene - som i Danmark, fortæller Kim Møller.

Skal bruge penge
Andreas Sørensen er frivillig hos ’Bagmændene’, der hjælper misbrugere til et liv uden stoffer. Han har ikke fidus til bøderne.

– Hvis du er afhængig, så har du en udgift til dine stoffer. Udover udgiften til stofferne skal de jo betale bøderne, fortæller han. Udover bøderne får brugerne en plet på straffeattesten, der gør det svært for dem at få et arbejde.

– Det er altså en gruppe marginaliserede unge, som bliver skubbet endnu længere ud på sidelinjen, fortæller Andreas Sørensen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere