Anklage: Chattede om terror

23-årig nægter sig skyldig i anklagen, om at han via internettet skulle have opfordret til kidnapning af danskere i udlandet for at hjælpe to fængslede venner

Retten på Frederiksberg indledte i dag sagen mod 23-årige SÜ, der er sigtet for den såkaldte terrorparagraf i straffeloven.

Ifølge anklagerne opfordrede den tiltalte via chatportalen MSN til bortførelse af danskere i udlandet for at tvinge de danske myndigheder til at droppe sagen mod de to terrortiltalte i den såkaldte Glasvejssag.

- Nogle brødre er blevet taget her hos os. Vi er ansvarlige for at befri gidslerne. Der må gøres noget både mundtligt og med hænderne, skrev dansk-tyrkiske SÜ bl.a. til en jævnaldrende tyrkisk ven og fortsatte:

- Giv mig min bror tilbage ellers dør denne vantro - altså at udveksle dem. Udfør din pligt for at vi kan blive fri for ansvar. Resten er op til Allah.

Den tiltalte nægter anklagerens udlægning af brudstykkerne fra chatten og kræver frifindelse i sagen. Hans mening med den elektroniske samtale var udelukkende at opfordre til bøn for de fængslede venner og til at indsamle penge til dem og deres familier, forklarede han i retten.

Sagen fortsætter i morgen, og der ventes dom tirsdag i næste uge.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere