Beduiner bortfører politifolk

En gruppe på 25 egyptiske politifolk blev bortført af bevæbnede beduiner i Sinai-ørkenen. De blev dog alle løsladt få timer senere

En gruppe bevæbnede egyptiske beduiner bortførte i dag 25 egyptiske politifolk i den nordlige del af Sinai-ørkenen.

Det skete formentlig i protest mod, at en beduin, som var beskyldt for narkosmugling, i går blev dræbt i en skudveksling med politiet.

- Beduinerne tog de 25 politifolk med til en ukendt destination, sagde en embedsmand.

De blev dog alle frigivet nogle timer senere.

Lastbilen med politifolkene var på vej til en overgang på den israelske grænse, da den blev stoppet af de bevæbnede beduiner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere