Mand fundet død ved Den Lille Havfrue

En 58-årig mand blev tirsdag formiddag fisket op ad vandet ved Den Lille Havfrue på Langelinje. Manden er druknet - det er uvist om der er tale om en ulykke

En mand blev fundet flydende i vandet ud for Den Lille Havfrue ved Langelinje i København. (Foto: Jakob Jørgensen)
En mand blev fundet flydende i vandet ud for Den Lille Havfrue ved Langelinje i København. (Foto: Jakob Jørgensen)

Dykkere måtte tirsdag formiddag rykke ud til Langelinje i København, da en død mand blev set flydende i vandet tæt på Den Lille Havfrue af forbipasserende på kajen.

Liget er nu blevet kørt til Retsmedicinsk Institut for at kunne fastslå den egentlige dødsårsag.

- Der er tale om en 58-årig mand. Han har ikke umiddelbart tegn på noget mistænkeligt, vold eller at der skulle være sket en forbrydelse, udtaler vagthavende fra Københavns Politis Station City.

Manden har angiveligt ligget i vandet et par dage, men er ikke umiddelbart meldt savnet.

Der foretages ligsyn af manden i morgen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere