Fritzl voldtog sin datter 3000 gange

Anklageskriftet mod uhyret Josef Fritzl er ved at være klar. Ifølge afhøringerne har han voldtaget sin datter over 3000 gange på 24 år

’Uhyret fra Amstetten’ blev Josef Fritzl hurtigt døbt. (Foto: Europics)
’Uhyret fra Amstetten’ blev Josef Fritzl hurtigt døbt. (Foto: Europics)

Denne uge bliver anklageskriftet mod Josef Fritzl afleveret af anklageren. Ifølge Österreich, oe24.at, lagde statsanklageren i weekenden sidste hånd på papirerne, der giver offentligheden indblik i, præcis hvad 73-årige Fritzl bliver anklaget for - og hvor længe uhyret fra Østrig risikerer at komme i fængsel.

Anklageren har tygget sig igennem 1500 sider med afhøringer og andet materiale fra efterforskningen i sagen om Fritzl, der i 24 år har holdt sin datter Elisabeth fanget i en mørk kælder. Han lavede syv børn på hende - det ene døde som spæd, hvorefter Fritzl brændte resterne af liget.

Under afhøringerne har Fritzl fortalt, at han 'to til tre gange om ugen forgreb sig på hende'. Over de 24 år, han holdt sin datter fanget, til hun i april slap ud som 42-årig, bliver det til 3000 voldtægter.

Kan slippe med 15 års fængsel
Trods uhyrlighederne i fangekælderen kan Josef Fritzl, der om sig selv har sagt, at han er 'født til at voldtage', slippe med blot 15 års fængsel. Selv om forbrydelserne tæller frihedsberøvelse, voldtægt og incest giver de anklager højst 15 år i fængsel.

Anderledes ser det ud, hvis anklageren får Fritzl dømt for drab på det barn, der ikke overlevede livet i fangekælderen. En Ekspert har nemlig fastslået, at Fritzl burde have vidst, at babyen var alvorligt syg. Ved ikke at gøre noget, gjorde Frizl sig skyldig i drab, fordi babyen sandsynligvis ville have overlevet, hvis den lille dreng havde fået behandling.

Det kan give Fritzl livstid.

Ifølge Österreich kan statsanklageren vælge at anklage Fritzl for 'slaveri'. Det kan give op til 20 års fængsel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere