Pirater har fremsat krav om løsesum

Piraterne har fremsat krav om løsesum for det kaprede Clipper fragtskib Arktis Future med 13 søfolk om bord. Søfolkene har det efter omstændighederne godt

Piraterne har fremsat krav om løsesum for at frigive det kaprede fragtskib Clipper Arktis Future. Det oplyser direktør i Clipper Projects, Per Gullestrup til Ritzau.

- Kaprerne har i dag fremsat krav, og mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt af hensyn til besætningens sikkerhed, siger Per Gullestrup.

Derfor er der ingen oplysninger om, hvad piraterne kræver i løsesum for at løslade skib og besætning.

Arktis Future blev fredag kapret ud for Somalias nordlige kyst med 13 besætningsmedlemmer om bord. Der er tale om

11 russere, en georgier og en ester. Ifølge Clipper-direktøren har piraterne også givet besætningsmedlemmerne lov til at ringe hjem. Flere af gidslerne har været i telefonisk kontakt med deres familier, og rederiet Clipper har sendt hold af sted for at tage sig af de pårørende.

Skibet var lastet med stål og på vej til Batan i Malaysia, da det blev kapret i Aden bugten ved Afrikas Horn. Det er et farligt sted for skibsfarten. Alene i år har der været 81 angreb fra pirater, og hvor 32 skibe er blevet kapret. 11 skibe og flere end 200 besætningsmedlemmer er fortsat i piraternes klør.

Skærm

Hent flere
Hent flere