82 påsatte skolebrande i år

Nye tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at to-tre skoler bliver stukket i brand hver eneste uge

Antallet af påsatte brande i skoler er steget voldsomt det seneste år.

I de første ni måneder i år har der allerede været 82 tilfælde af påsatte skolebrande mod 50 i hele 2006 og 85 i hele 2007, viser tal fra Beredskabsstyrelsen.

Det svarer til, at to-tre skoler bliver stukket i brand hver uge.

Værst gik det til i skolernes vinterferie i år. Den endelige regning er ikke opgjort, men den bliver stor. Skønsmæssigt gik værdier for over 70 millioner kroner op i røg denne ene uge. Dertil kommer regningen for afbrændte biler, containere og boligbrande.

Det får nu Brandbevægelsen under Beredskabsstyrelsen til at sætte fokus på emnet "påsatte brande" ved en temadag på onsdag i Vejle.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere