Seks omkommet ved brand i Norge

Seks mennesker har mistet livet efter en brand i et hus i Norge lørdag. Politiet vil ikke udelukke, at branden er påsat. Endnu en person savnes

Seks mennesker er bekræftet døde efter en voldsom brand i en etageejendom i Gulskogen ved Drammen i Norge lørdag. Endnu en person er fortsat savnet, oplyser den norske tv-kanal NRK på sin hjemmeside.

Branden brød ud lørdag morgen af endnu ukendte årsager. Politiet ville ikke udelukke, at der var tale om en påsat brand.

- Det er for tidligt at sige noget om brandårsagen. Vi vil vide mere, når kriminalpolitiet er færdig. Vi har en åben efterforskning og udelukker ikke noget, fortalte den vagthavende jurist Monica Hanø ved den lokale politikreds lørdag.

15 mennesker blev evakueret fra bygningen.

Alle beboere i ejendommen var polakker, der arbejder i Norge.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere