Væbnet røveri mod tankstation

Shelltank i Kalundborg udsat for røveri i aftes. Ekspedienten truet med pistol til at åbne kasseapparatet

Shell-tanken på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg blev i aftes udsat for røveri.

- Kl. 21.22 gik tre maskerede mænd ind på tanken og den ene truede ekspedienten med en pistol. De to andre forsøgte at åbne kasseapparatet, men det kunne de ikke finde ud af. Derfor beordrede de ekspedienten til at åbne det, og stak af med 3-5000 kr., fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Politiet anholdt kort efter tre mænd, som svarede godt til signalementet, på Klosterparkvej. De nægtede dog at have noget med røveriet af gøre.

De tre vil i løbet af formiddagen blive afhørt til sagen, og det vil herefter afgøres, hvad der skal ske med dem.

De tre røvere beskrives som:
A: ung, indvandrer, alm. af bygning, iført mørke bukser og en sort hættetrøje og sorte sko. Han havde et rødt tørklæde med hvidt mønster for ansigtet. Han medbragte en sølvfarvet revolver.
B: ung, indvandrer, alm. af bygning, Iført sort hættetrøje, mørke grønlige eller grålige løse bukser og muligt hvide sko.
C: ung, indvandrer, alm. af bygning, iført sort hættetrøje og hvide sko.
Alle havde plasthandsker på.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere