Kranulykke sender ansatte på Lindø hjem

Vindstød med usædvanlig stor kraft skabte ravage på Lindøværftet, hvor en kæmpekran væltede. Ingen kom til skade, men ulykken lukker store dele af værftet

Voldsomme kastevinde resulterede i eftermiddag i store materielle skader på Odense Staalskibsværft - også kendt som Lindø. En 80 meter høj tårnkran væltede, mens en anden kran af samme størrelse også blev beskadiget. Uheldet betød, at værftet måtte sendte de timelønnede ansatte hjem.

Værftet forventer, at der går et par dage før produktionen igen er oppe i fulde omdrejninger, og ulykken skal nu undersøges af Arbejdstilsynet.

Uheldet skete, da værftets kæmpemæssige portalkran var i færd med at flytte nogle elementer, som hang i wirer. De kraftige vindstød i forbindelse med regnbyer gjorde, at portalkranen begyndte at rulle. De cirka 20 bremser kunne ikke holde den på plads og blev brændt af, fortæller politiets vagtleder.

Portalkranen rullede cirka 300 meter, og undervejs fik det altså konsekvenser for to andre tårnkraner, hvoraf den ene altså væltede.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere