Biljagt i København endte i ulykke

En hidsig biljagt på fire biltyve gennem København endte med, at tyvene forulykkede. De tre slap fri, men det fjerde mand sad i klemme i bildøren

Den ene biltyv måtte skæres fri af den stjålne Mazda. (Foto: Henning Hjorth)
Den ene biltyv måtte skæres fri af den stjålne Mazda. (Foto: Henning Hjorth)

En biltyv måtte skæres fri, før politiet kunne tage ham med til videre afhøring.

Forinden var gået en hidsig biljagt på de fire personer i den røde, stjålne Mazda fra Grøndals Parkvej på Frederiksberg til Nordre Fasanvej i København omkring klokken 17 lørdag eftermiddag.

- De kørte over for rødt flere gange, inden jagten endte efter fem-syv minutter, siger vagtchefen hos Københavns Politi, John Hansen til ekstrabladet.dk

Tre af biltyvene slap væk, men den fjerde fik benet i klemme i bildøren, da bilen i farten rullede videre og ramte en lysmast.

- Jeg tvivler på at han vil sige noget om, hvem de tre andre er, men vi har andre metoder til at se, hvem han normalt omgås, siger John Hansen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere