Røvere løb med dagens omsætning

Nettoforretning uden for Århus udsat for røveri fra to bevæbnede mænd. Politiet ønsker hjælp fra øjenvidner

To bevæbnede røvere slap af sted med dagens omsætning, da de efter lukketid fredag slog til mod Netto på Lystrupvej i Lystrup ved Århus. Udbyttet er endnu ikke gjort op, oplyser vagtchef Jesper Bøjgaard, Østjyllands Politi.

Røverne beskrives som udenlandske mænd mellem 25 og 30 år. Begge er 185-190 cm høje. Den ene var iført sort styrthjelm med gennemsigtigt visir og en kort, sort læderjakke samt hvide kondisko og sorte handsker. Han truede med en sort pistol.

Den anden var iført sort elefanthue, en mørk jakke af mærket North Face og kakifarvede eller beige bukser samt hvide kondisko. Han truede med en sølvfarvet pistol. Desuden stjal han en sort taske af mærket Hummel med et gult Netto-logo på siden.

Østjyllands Politi ønsker oplysninger om røveriet, som skete klokken 20.15.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere