Ung dreng røvede kasino

En 12-14 årig dreng røvede fredag aften et kasino i Roskilde, hvor han med en foldekniv truede sig til et mindre beløb

Kort før klokken 21 fredag aften gik en ung dreng ind i Casino Roskilde på Holbækvej i Roskilde og spurgte efter kassen.

Drengen gik frem til kassen og sagde: 'Dette er et røveri - hvor er pengene'. Samtidig truede han ekspedienten med en foldekniv med brunt skæfte.

Gerningsmanden fik udleveret et mindre pengebeløb.

Da drengen forlod stedet sprang han på en ventende knallert, der holdt ud for Holbækvej 34 - føreren af knallerten var omkring 16 år. De to drenge forsvandt ad stisystemet til Parkvænget/Ved Hallen.

Røveren beskrives som: Dreng, 12-14 år, alm. af bygning, anden etnisk oprindelse end dansk. Han havde en sort elefanthue trukket for ansigtet, bar sort jakke og sorte bukser. Han talte flydende dansk.

Der var kun omkring syv gæster i kasinoet, så Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner til røveriet - henvendelse på tlf. 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere