Flere ofre for brandmænd i Thailand

Nyt dødsfald i ferieparadiset omkring Phuket i Thailand. En mand er død, efter han blev brændt af en giftig brandmand, som kan tage livet af en person på tre minutter

En box jellyfish kan dræbe et menneske med sin gift på tre minutter. Det bedste råd, hvis man bliver brændt, er at komme eddike på såret. (Modelfoto: Colourbox.com)
En box jellyfish kan dræbe et menneske med sin gift på tre minutter. Det bedste råd, hvis man bliver brændt, er at komme eddike på såret. (Modelfoto: Colourbox.com)

I april døde en 11-årig svensk pige efter at være blevet brændt af en brandmands tentakler ud for ferieøen Koh Lanta i Thailand. Nu bekræfter direktør for Phuket Marine Biological Center, Wannakiat Tubtimsang, at flere er blevet ofre for den farlige gople.

I slutningen af oktober døde en dykker af de skader, han pådrog sig ved at komme for tæt på den dødelige brandmand, den såkaldte box jellyfish.

Og flere turister skulle være bragt til Krabi Provincial Hospital med skader efter at være blevet brændt. De fleste af ofrene havde været ude at snorkle, når ulykken indtraf, skriver VG.

Findes ved øerne i Andamanhavet
Efter den svenske piges død, undersøgte de thailandske myndigheder goplens udbredelse, og det var nedslående resultater. De dødbringende brandmænd blev fundet i Nambor Bay på Phuket, Loh Samah Bay i Krabi, og på øerne Lanta og Phi Phi.

- Antallet af brandmænd i Andamanhavet fortsætter med at stige, og vi ved ikke hvorfor, siger Wannakiat Tubtimsang.

- Giften fra denne brandmand kan dræbe en person inden for tre minutter. Hvis giften bliver i blodbanen, får offeret hjertesvigt, siger Tubtimsang.

- Det er angiveligt verdens mest giftige dyr. Vi arbejder nu på at finde ud af, hvorfor det dræber folk så hurtigt, siger professor Wayne Hodgson, der forsker i giftige gobler ved Monash University i Australien.

Skærm

Hent flere
Hent flere