Hun hyrede lejemorder - men han elsker hende

45-årig kvinde hyrede lejemorder til at dræbe stenrig kæreste - men han er stadig helt vild med hende

I en sag som har fået underkæberne til at ramme gulvet i Irland, er 45-årige Sharon Collins blevet idømt seks års fængsel for at hyre en lejemorder til at tage livet af hendes kæreste, mangemillionæren P.J. Howard, og hans to sønner. Men Howard har tilgivet hende, og vil slet ikke have hende straffet. Han kyssede hende endda under retsmøderne.

– Hun er et af de dejligste mennesker, man kan møde, siger han til avisen The Independent.

Stak hende i ryggen
Sharon Collins’ motiv for at udslette sin familie var penge. Mange penge. Howard er god for 440 millioner kroner. Derfor bad hun lejemorderen, en 53-årig, tidligere croupier i Las Vegas ved navn Essam Eid, om at få det til at ligne en ulykke. Hun fandt ham på den temmelig indiskrete hjemmeside Hitmanforhire.com - lejemorder til leje på dansk - og tilbød 110.000 kroner for mordene.

Men den driftige morder-aspirant stak hende i ryggen, og forsøgte at slå en handel af med Howards ene søn: 735.000 kroner, og så ville han leve.

Sønnen kontaktede myndighederne, og nu er Essam Eid også idømt seks år - for afpresning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere