I fængsel for kanyler i postkassen

Kvinde med tætte forbindelser til bandemiljøet fik i dag dom på to år og tre måneders fængsel for bl.a. at smide brugte kanyler i en dagplejemors postkasse

Kvinde med tætte forbindelser til bandemiljøet fik i dag dom på to år og tre måneders fængsel for blandt andet at smide brugte kanyler i en dagplejemors postkasse. (Foto: Jan Grarup)
Kvinde med tætte forbindelser til bandemiljøet fik i dag dom på to år og tre måneders fængsel for blandt andet at smide brugte kanyler i en dagplejemors postkasse. (Foto: Jan Grarup)

Terrorchikane mod en dagplejemor med blodige kanyler i postkassen og glasskår ud over græsplænen. Det kostede sammen med bl.a. betalte bølleoverfald med kølle og pistol i dag i retten i Viborg den 32-årige Mai Strunge Christiansen fra Them fængsel i to år og tre måneder.

Betalte overfald på ekskæresten fra rockermiljøet, som skulle skydes i benet, og på en 14-årig dreng, der fik bank med en kølle, var blandt de alvorligste forhold i det alenlange anklageskrift mod kvinden. Hun har også digtet en historie om et røverisk overfald, hvor hun mistede smykker og kontanter for 130.000 kroner. Til politiet udpegede hun to navngivne mænd som skyldige og forsøgte at bedrage TrygVesta for samme beløb.

Fundet af 33 gram kokain hos kvinden var også med til at trække fængselsstraffen op. Hun har kun erkendt et enkelt banalt forhold fra synderegistret med besiddelse af et gram hash og ankede dommen på stedet.

Den dømte skal betale dagplejemoren 15.000 kroner som torterstatning. Dagplejemoren fortalte i retten, at familien under den tiltagende chikane ikke havde sovet i flere måneder og lå på madrasser i stuen med en baseballkølle ved siden af i frygt for deres liv.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere