Penislægen for retten

Københavns Byret indleder mandag straffesagen mod Jørn Ege, der er tiltalt for skattefusk til millioner

Jørn Ege er sammen med sin ekskæreste tiltalt for skattesvindel for 4,5 millioner kroner. Derudover anklages Jørn Ege for på egen hånd at have snydt for knap tre millioner kroner. (Foto: Thomas Wilmann)
Jørn Ege er sammen med sin ekskæreste tiltalt for skattesvindel for 4,5 millioner kroner. Derudover anklages Jørn Ege for på egen hånd at have snydt for knap tre millioner kroner. (Foto: Thomas Wilmann)

På mandag har Jørn Ege, der i folkemunde er kendt som 'Penislægen' endelig mulighed for at få oprejsning i forhold til anklagemyndighedens beskyldninger mod ham om fup og svindel.

Ege er sammen med sin ekskæreste, som han drev klinik med i en årrække omkring årtusindskiftet, tiltalt for skattesvindel for millioner af kroner. Sammen skulle de to ifølge anklagemyndigheden have snydt statskassen for 4,5 millioner kroner. Derudover anklages Jørn Ege for på egen hånd at have snydt for knap tre millioner kroner.

Lægen, der er kendt for at forstørre mænds potens i bogstaveligste forstand, var ifølge anklagemyndigheden på kant med loven, da han i forbindelse med sin kliniks konkurs i 2004 sørgede for at tilegne sig, hvad der ofte ses som potensforlængere i overført betydning. Dyre biler af mærkerne Mercedes, Maserati og Jaguar samt indbo og våben blev gemt af vejen for konkursboets kreditorer, mener anklagemyndigheden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere