Rigmandssøn dømt for drab på Anton

Et enigt nævningeting har dømt en ung mand skyldig i drabet på den 19-årige Anton Njie, der blev dræbt, fordi han ikke ville udlevere sin hue. Drabsmanden er søn af en velhavende restauratør

To unge mænd har netop modtaget deres dom i sagen om knivdrabet på den 19-årige gymnasieelev Anton Njie, der 5. januar blev dræbt på Strøget i København, fordi han nægtede at give sin sorte hue fra sig.

En blev pure frikendt for medvirken til drab men kendt skyldig i røveriforsøg. Den anden blev dømt for røveriforsøg og for manddrab.

Modtog dom uden at trække en mine
Gennem hele retssagen har de to tiltalte - den 20-årige Rasmus Balle Jensen og Andrew Satarivand beskyttet af navneforbud - siddet velklædte og tilbagelænede i Københavns Byret, mens beviserne mod dem gang på gang er blevet lagt frem. På trods af det massive fremmøde fra den dræbte Anton Njies venner og familie, der åbenlyst hulkende og trykkede, har fulgt retssagen mod gerningsmændene, har ingen af dem vist umiddelbare tegn på ubehag eller på at være synderligt berørte af situationen.

Da dommen over de unge mænd faldt for kort tid siden, var der således heller ingen umiddelbar reaktion at finde i ansigterne på de unge gerningsmænd, der fattede modtog dommen. Det var et enigt nævningeting, der frikendte den 21-årige men kendte Rasmus Balle Jensen skyldig i drabet, hvor Anton Njie blev stukket tre gange i låret og fik et dødeligt stik i venstre side af brystet.

Mens den 21-årige har iranske rødder og kommer fra en socialt belastet familie fra Vanløse, er den jævnaldrende Rasmus Balle Jensen ud af en velhavende familie, der bor i det indre København. Rasmus Balle Jensen har gået på den private Krebs Skole, og hans far ejer blandt andet et meget populært in-sted midt i centrum.

'Pludselig blev der stille'
Flere beviser har været lagt frem under retssagen i denne uge. Den lille springkniv, der tilhørte Rasmus Balle Jensen, som blev brugt mod offeret. Blodigt tøj og adskillige videoer fra overvågningskameraer i byen - også fra selve gerningstidspunktet, hvor et meningsløst slagsmål endte i drab.

Et af vidnerne, en ven til Anton Njie, der oplevede drabet på helt nær hold forklarede i går i retten:

- Jeg så Anton i defensiven. Han forsøgte at gå tilbage under slagsmålet. De havde svært ved at ramme ham, fordi han var højere end dem. Pludselig blev der helt stille. Så så jeg Anton komme gående. Jeg spurgte om han var ok, men han svarede ikke. Så lænede han sig op ad en parkeret bil. Hans øjne var udtryksløse. Så drejede han halvt rundt og faldt og landede med ansigtet ned af, lød den uhyggelige forklaring fra Antons ven, mens offerets familie og venner ikke kunne holde tårerne tilbage.

Under vidneafhøringerne fortalte en ven til de dømte, at deres venner dukkede op til en afskedsmiddag i en lejlighed for at sige farvel, fordi rygterne i miljøet ville vide, at de havde lavet 'noget lort' og skulle ind og sidde i lang tid.

Selve straffens længde bliver afgjort i morgen fredag.

1 af 3 På dette billede fra en Netto-forretning kan man se de to drabsmænd. (Politifoto)
2 af 3 Venner og familie samt den ambulancefører, der tilså Anton på gerningsstedet strømmede til Strøget for at vise en sidste hilsen.(Foto: Lars Krabbe)
3 af 3 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere