Patienter evakueret efter brand

Sengeafsnit på Hvidovre Hospital evakueret efter tagbrand. Ingen personer kom til skade, og branden er slukket

Branden på hospitalet udsendte en kvælende røgsky. (Foto: Kenneth Meyer)
Branden på hospitalet udsendte en kvælende røgsky. (Foto: Kenneth Meyer)

En etage i en tilbygning til Hvidovre Hospital måtte onsdag aften evakueres på grund af brand, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Vi har endnu ikke et tal på, hvor mange patienter det drejer sig om, fortæller vagtchef Kim Svenningsen til Ritzau.

Branden brød ud kort før klokken 20 i bygningens tagkonstruktion.

- Der er foretaget noget tagpaparbejde i dag, og vi regner med, at det har udløst branden, siger Kim Svenningsen.

Bygningen huser ud over et sengeafsnit også kontorer. Branden blev slukket efter cirka 30 minutter, og ingen kom til skade.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere