12-årig afslørede sexmisbrug i brev

12-årig pige skrev i et brev til sine forældre, at hendes storebror sexmisbrugte hende. I dag blev broderen dømt i retten

Gennem to et halvt år er to piger i Odsherred blevet seksuelt misbrugt af deres nu 19-årige storebror, skriver Holbæk Amts Venstreblad. Han har haft fuldbyrdet samleje med dem adskillige gange.

Retten i Holbæk idømte ham tirsdag en dom af kombineret fængsel og behandling.

Overgrebene startede, da den yngste af søstrene var 10 år gammel, og de fortsatte indtil pinsen i år, hvor den nu 12-årige pige skrev et brev til sine forældre og lagde det under sin fars hovedpude.

'Kære mor og far. Jeg ved godt, at det her skulle jeg selv sige, men jeg er blevet seksuelt udnyttet af min storebror', indledte hun brevet.

- Det er så uvirkeligt at få sådan et brev, sagde moderen, som vidnede i retten tirsdag.

Den 19-årige nægtede at have forgrebet sig på den yngste af søstrene.

Han indrømmede, at han har haft samleje med den ældste af søstrene. Men aldrig med tvang, mente han.

- Jeg går vel ud fra, at vi begge to er med på den, sagde han i retten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere