Frifundet for vold under demonstration

Østre Landsret har frifundet fire ungdomshusaktivister for at være ansvarlige for den vold, andre begik under demonstration. De dømmes dog for optøjer

I en principiel sag lykkedes det ikke anklagemyndigheden i anden omgang at gøre fire demonstranter ansvarlige for den vold, som andre i demonstrationen begik.

De fire er dog idømt mellem 40 og 50 dages fængsel for at deltage i optøjer, da Østre Landsret i dag stadfæstede byrettens afgørelse.

Sagen bunder i en demonstration til fordel for Ungdomshuset, der i december 2006 udviklede sig voldsomt på Nørrebro i København.

Men først byretten og nu landsretten har altså ikke fundet, at firkløveret også kunne dømmes efter voldsparagraffen. At de opholdt sig midt i demonstrationen på Jagtvej, gør dem ikke ansvarlige for volden, for ingen af dem var i umiddelbar nærhed af de personer, der kastede sten mod politiet.

Sagen er principiel, fordi en lang række lignende sager hos Københavns Politi har ventet på landsrettens afgørelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere