50-årig efterlod kuffert og forsvandt

En 50-årig mand fra Sjælland er forsvundet og eftersøges nu af politiet. Manden forsvandt kort inden han skulle påmønstre et skib i Hjørring. Hans kuffert blev fundet ved kaj-kanten

Den 50-årige Peter Traun er forsvundet mandag, hvor han efterlod sin kuffert på Hirtshals Havn. (Politifoto)
Den 50-årige Peter Traun er forsvundet mandag, hvor han efterlod sin kuffert på Hirtshals Havn. (Politifoto)

Det var skipperen på et skib, der lå til kaj i Hirtshals Havn, som mandag formiddag slog alarm til Hjørring Politi. En af hans ansatte, en styrmand, der skulle være påmønstret skibet samme dag, var ikke mødt op. Det der imidlertid fik skipperen til at kontakte politiet var, at den 50-årige styrmand havde efterladt sin kuffert på kajen.

Der er tale om den 50-årige Peter Traun, der er bosiddende i Virum nord for København, som endnu ikke er dukket op. Politiet har afhørt venner og familie til den forsvundne mand, og noget kunne tyde på, at Peter Traun har været ude for en ulykke.

- Vi har ikke umiddelbart grund til at tro, at han har været involveret i en forbrydelse. Vi har undersøgt nogle elektroniske forhold, vi har afhørt hans familie på Sjælland, der er intet, der indikerer, at han gik i selvmordstanker, og manden har efterladt sin kuffert på kaj-kanten, så det er klart, at det er en nærliggende tanke, at han er faldet i vandet, og at der altså er tale om en ulykke, fortæller vicepolitiinspektør Poul Severinsen fra Hjørring Politi.

Politiets dykkere har undersøgt havnebassinet hele tirsdagen efter spor, men sigtbarheden er angiveligt så dårligt, at det er meget svært fremkommeligt at finde et eventuelt lig i vandet. Politiet har af samme årsag valgt ikke at fortsætte eftersøgningen under vandet.

- Hvis der er sket en ulykke, og han er faldet i vandet, så vil han have haft meget svært ved at overleve på grund af den lave temperatur. Men vi er selvfølgelig meget interesserede i at høre fra eventuelle vidner, hvis de har observeret ham, siger Poul Severinsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere