20 meldes døde i tysk busulykke

20 meldes omkommet og 12 kvæstet ved busulykke nær Hannover i aften - flere fanget i brændende bus

Den alvorlige busulykke involverede ikke andre køretøjer på den tyske Autobahn, oplyser politiet. (Foto: dpa)
Den alvorlige busulykke involverede ikke andre køretøjer på den tyske Autobahn, oplyser politiet. (Foto: dpa)

Tysk politi frygter, at 20 personer er omkommet i en alvorlig busulykke ved motorvejen nær Hannover til aften. Yderligere 12 er ifølge de foreløbige oplysninger kvæstet.

Politiet oplyser, at en del passagerer ikke nåede at komme ud af den brændende bus, men at det lykkedes 10 at redde sig ud i live.

De første billeder fra ulykkesstedet viser et rygende, udbrændt vrag. Bussen er en tysk indregistreret Mercedes med et tysk rejsebureaus logo.

Rollatorer i busvraget
Der var ikke umiddelbart oplysninger om, hvad der havde forårsaget ulykken, men det kunne dreje sig om en teknisk fejl, siger tysk politi.

Øjenvidner siger, at der var fundet flere rollatorer i vraget, hvilket kunne tyde på, at en del af de omkomne var ældre mennesker.

Ingen andre køretøjer var involveret i ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere