Nicoles forældre skal holde kæft

Retten ventes først klar med afgørelse om forældremyndigheden over den lille, skambidte pige sidst i denne uge

Forældrene har fået besked om at holde kæft, mens slagsmålet om den lille Nicole føres til ende ved retten. (Privatfoto)
Forældrene har fået besked om at holde kæft, mens slagsmålet om den lille Nicole føres til ende ved retten. (Privatfoto)
Retssagen om, hvem der skal have forældremyndigheden over den skambidte, fem-årige Nicole, trækker ud. Sagen startede i fredags, og der ventes først dom sidst på ugen.

Mens retten på Bornholm fortsat forsøger at få hoved og hale i forældrenes gensidige beskyldninger, har advokaterne for den skambidte piges stridende ophav bedt deres klienter holde offentligt kæft for ikke yderligere at forplumre sagen og derved skade egne muligheder for at ’vinde’ forældremyndigheden over den lille pige.

Dennis må ikke sige noget
– Jeg har snakket med Dennis, Nicoles far, i dag. Han har desværre ikke mulighed for at opdatere os om situationen i retssagen, da han således automatisk har tabt sagen. Jeg vil så snart det er muligt lave en opdatering på, hvordan det går med forældremyndigheden. Men så lang tid, Dennis ikke må sige noget til os for hans advokat, så er det ikke muligt.

Sådan skrev John Marquard Bendix Lassen forleden på Facebook-sitet ’Nicole’s støtte gruppe’, som han er administrator for.

Også mor og mormor har mundkurv
Nicoles mor, Cahtarina Jensen, og mormor Elise Hansen lod i går via mellemmand Ekstra Bladet vide, at også deres advokat har givet dem mundkurv på, til sagen er afgjort.

Siden den femårige pige 12. august blev overfaldet af to rottweilere, der tilhørte moderens kæreste, har især Nicoles far, Dennis Rasmussen, brugt medierne i sin kamp for forældremyndigheden over pigen. Tirsdag i sidste uge kom han for alvor - om end ufrivilligt - i mediernes søgelys, da Ekstra Bladet kunne afsløre, at han mandag morgen havde bortført sin datter fra Rigshospitalet og var eftersøgt af politiet.

Tilbage på Bornholm
Onsdag viste TV2 Bornholm et 15 minutter langt indslag med Nicoles mor og mormor, som fortalte om den dag, de glubske hunde for bestandigt ændrede familiens liv. Programmet var dog både optaget og programsat længe inden bortførelsen.

Samme aften tonede Dennis frem i DR's Aftenshowet, hvor han forsøgte at retfærdiggøre sine handlinger. Da han umiddelbart efter opsøgte Rigshospitalet med sin datter for at få skiftet hendes forbindinger, slog politiet til, fjernede pigen og overdrog hende i de sociale myndigheders varetægt.

I første omgang blev hun anbragt på en institution i København. ekstrabladet.dk erfarer, at hun nu er tilbage på Bornholm, ligeledes på en institution, hvor hun dog har haft besøg af sin mor.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere