Videoafhøring får hovedrolle i retssag

Forsvarerne fik ikke medhold i kravet om at fjerne videoafhøring af mishandlede børn i historisk retssag om forældres børnemishandling

Dømt forældrepar fra Århus vil frifindes for systematisk mishandling af en søn og en datter. Landsretten behandler sagen i denne uge. (Modelfoto: Erik Kragh)
Dømt forældrepar fra Århus vil frifindes for systematisk mishandling af en søn og en datter. Landsretten behandler sagen i denne uge. (Modelfoto: Erik Kragh)

Videoafhøringen af to børn i en historisk sag om forældres mishandling af deres egne børn bliver formentlig hjørnestenen i bevisførelsen i den netop startede ankesag ved Vestre Landsret i Århus.

Den samme centrale rolle havde de samstemmende afhøringer af børnene om volden i børnenes hjem, da byretten i Århus i sommer fandt forældrene skyldige i flere års hyppig mishandling af børnene, der i dag er 11 og otte år. En forbrydelse, som byretten dengang takserede til otte måneders betinget fængsel.

Børnene var anklagerens scoop
Netop børnenes uafhængige, detaljerede vidneudsagn mod forældrene var i byretten anklagerens scoop til at bevise, at der var tale om systematisk mishandling.

Forældrene ankede byrettens dom med henblik på frifindelse. Anklagemyndigheden, som i byretten krævede to års ubetinget fængsel, ankede også for at få straffen højere op end otte måneders betinget fængsel.

Forsvaret kæmpede forgæves
I landsretten tirsdag kæmpede forsvarerne for at få underkendt videoafhøringerne med henvisning til, at forældre og børn ikke var tilstrækkeligt vejledt om, at de ikke behøver at vidne mod nærtstående familie. Men landsretten gav anklageren ret.

Vestre Landsret ventes at afsige dom torsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere