Derfor dræbte Lundin familien

45 hidtil hemmeligholdte kassettebånd afslører nu, hvad der fik Peter Lundin til at slå Marianne Pedersen og hendes to sønner ihjel. Båndene blev sendt til Lundins ekskæreste

Marianne Pedersen med de to drenge, Dennis på 10 og Brian på 12. (Privatfoto)
Marianne Pedersen med de to drenge, Dennis på 10 og Brian på 12. (Privatfoto)

Den 36-årige livstidsfange Peter Lundin afslører nye detaljer om sit liv og baggrunden for drabet på sin kæreste Marianne Pedersen og hendes to sønner på 10 og 12 år i 2000. Det sker på en række indtalte kassettebånd, som han i al hemmelighed har sendt til sin ekskæreste.

Ekstra Bladet har haft lejlighed til at lytte en del af de 45 bånd igennem. På et af båndene afslører Peter Lundin for første gang, at det var en strid om penge, der fik ham til at gå amok på den 36-årige kvinde.

- Det var et skænderi om penge, og så blev skænderiet til.....til....jeg blev totalt ligeglad med det hele, forklarer Peter Lundin.

'Du er en skide luder'
Han havde ikke meget til overs for Marianne Pedersen. På båndet afslører han, hvad han sagde til hende, før han med egne ord forsøgte at ’rive hendes hoved af’:

- Du rager mig en skid, du kan skride ad helvede til, for du....du er det værste udskud, du er en skide luder, du har ikke noget bevis.

Stjal fra offer til bordelbesøg
Ekstra Bladet har også talt med en ekskæreste, der i årevis var Lundins nærmeste fortrolige. I samtaler under hendes mange besøg hos Peter Lundin i flere fængsler skal han have forklaret, at han rutinemæssigt bedøvede Marianne Pedersen med sovemedicin.

Han benyttede så lejligheden til at stjæle Marianne Pedersens penge. Pengene brugte han især til bordelbesøg. Lundins bedrag gik først for alvor op for kvinden aftenen før drabene.

Læs meget mere i Ekstra Bladet i dag

1 af 3 
2 af 3 Et udsnit af de mange kasettebånd, som Ekstra Bladet har haft lejlighed til at lytte til. (Foto: Kristian Linnemann)
3 af 3 Marianne Pedersen med de to drenge, Dennis på 10 og Brian på 12. (Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere