Vidne slog røver med havenisse

Bevæbnede røvere truede med maskinpistol og slog medarbejder i ansigtet under voldsomt røveri

Et batteri af truende slagvåben... (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Et batteri af truende slagvåben... (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Et modigt øjenvidne forsøgte mandag eftermiddag at forpurre et røveri mod SuperBrugsen i Kokkedal ved at slå en af gerningsmændene i hovedet med en havenisse, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi. Alligevel lykkedes det alle tre røvere at slippe væk med et udbytte, der mandag aften endnu ikke var blevet opgjort.

Selve røveriet var ganske voldsomt. Den ene røver var bevæbnet med noget, der lignede en Uzi maskinpistol, og en medarbejder i SuperBrugsen blev slået i ansigtet, formentlig med våbnet, oplyser vagtchefen.

Røver tabte skoen
Den ene røver beskrives som 175-180 cm høj, veltrænet, iført lyseblå hættetrøje med hætten trukket op. Han var maskeret med et hvidt tørklæde og solbriller. Han bar mørke bukser og hvide sko med hvide snørebånd. Den ene sko tabte han under flugten

De to andre var begge 170 cm høje. Den ene spinkel, den anden almindelig af bygning. Begge iført sort tøj og hætte over hovedet. Den spinkle var desuden iført et partisantørklæde. Begge var iført hvide sko med hvide snørebånd.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere