Brite fængslet for menneskesmugling

En 38-årig britisk statsborger blev søndag varetægtsfængslet for forsøg på at smugle otte illegale irakere til Danmark fra Tyskland

Fire uger i arresten er det foreløbige resultat for en 38-årig britisk mand, der ifølge politiet forsøgte at indføre otte illegale irakere til Danmark.

Briten blev i går aftes standset, efter at have kørt sin udlejningsbil over den dansk-tyske grænse ved Padborg, og det viste sig, at hans otte passagerer ikke havde de nødvendige papirer for indrejse.

Den britiske chauffør har midlertidigt selskab af sine passagerer i arresten, men ifølge vicepolitiinspektør Palle Linné ved afdelingen for Udlændingekontrol vil de nu blive leveret tilbage over grænsen, hvor de tyske myndigheder skal tage sig af dem.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere