Slået med mukkert hos frisør

Ung mand blev overfaldet i en frisørsalon i København -politiet tror, at overfaldet kan knyttes til konflikt mellem rockere og indvandrergrupper.

En 22-årig mand, der befandt sig i en frisørsalon blev snittet af overfaldsmænd. (Foto: Colourbox.com)
En 22-årig mand, der befandt sig i en frisørsalon blev snittet af overfaldsmænd. (Foto: Colourbox.com)

En 22-årig mand er blevet slået med en mukkert og snittet i nakken med en kniv i en frisørsalon på Frederikssundsvej i København Nordvest.

To muskuløse mænd steg ud af en bil foran salonen og gik ind. Her befandt den 22-årige sig - uden dog at være kunde eller frisør. Han blev slået og snittet, hvorefter overfaldsmændene stak af.

Virkede planlagt
- Det virkede meget planlagt, siger den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel og fortsætter:

- Offeret har ikke villet fortælle særligt meget, men vi arbejder ud fra en teori, om at overfaldet er en del af konflikten mellem rockere og unge med indvandrerbaggrund.

Overfaldet skete fredag eftermiddag. Politiet anholdt efterfølgende tre personer, der svarede til signalementet, men de blev alle løsladt uden at være blevet stillet for en dommer.

Den 22-årige har ifølge politiet indvandrerbaggrund, mens de to gerningsmænd beskrives som hhv. en dansk udseende mand og en udlænding - begge omkring 25 år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere