Fik kniv i ryggen derhjemme

34-årig mand blev fredag aften opsøgt i sit hjem i Holbæk og stukket med kniv af tre personer. Han er uden for livsfare

Et knivstik i ryggen og en brækket næse.

Det var resultatet for en 34-årig beboer af en lejlighed i Ladegårdsparken i Holbæk, da han i går aftes fik besøg i hjemmet.

Manden opholdt sig i lejligheden med to kammerater, da tre personer tiltvang sig adgang og overfaldt dem.

- Det gik værst ud over den 34-årige, der fik brækket næsen med slag og stukket en kniv i ryggen, men de to andre fik også tæsk, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet blev der ikke umiddelbart stjålet noget fra lejligheden, og motivet til overfaldet er derfor fortsat uklart.

Trods knivstikket i ryggen offeret meldt uden for livsfare.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere