Ægtepar fængslet for kvindehandel

Et dansk/thailandsk ægtepar har ifølge politiet tjent millioner på at trække unge kvinder fra Thailand til prostitution i København.

Sigtet for rufferi og kvindehandel blev en 51-årig dansker og hans otte år yngre hustru i dag varetægtsfængslet i fire uger i København.

Ifølge politiet har parret gennem en årrække udnyttet mindst 40 thailandske kvinder, der er blevet holdt på massageklinikken 'Sunshine Massage' på Øster Farimagsgade.

Udbyttet for handlen med kvinderne: Cirka tre millioner kroner.

Det mistænkte bagmandspar blev anholdt i går efter længere tids efterforskning, oplyser Københavns Politi, der dermed har slået endnu et slag mod den organiserede kvindehandel.

For få uger siden var det en ung nigeriansk kvinde, der blev anholdt og sigtet for at inddrevet penge fra flere af sine landsmænd, der arbejdede som prostituerede på Vesterbro.