Hærværk bag forsinket demonstration

Højreekstremister sørgede for at forsinke weekendens demonstration ved Sandholmlejren. Planlagt hærværk mod togdriften skulle få demonstranterne til at opgive demonstrationen

Demonstrationen ved Sandholmlejren var ved at blive opløst, inden den kom i gang, fordi demonstranterne blev forsinkede af togdriften. (Foto: Anthon Unger)
Demonstrationen ved Sandholmlejren var ved at blive opløst, inden den kom i gang, fordi demonstranterne blev forsinkede af togdriften. (Foto: Anthon Unger)

Det var tilsyneladende højreekstremister, der var skyld i, at den demonstration, der lørdag var planlagt til at foregå ved Sandholmlejren i Allerød blev langt over en time forsinket.

Op mod 1000 demonstranter var nemlig fanget på S-togsstationen i Holte, S-togsdriften var standset på grund af signalfejl - længe truede de manglende tog med at kvæle demonstrationen.

- Der er tegn på hærværk nord for Lyngby Station. Det er formentligt et fiberkabel, der klippet over. Det skete lørdag formiddag, siger kommunikationschef Inger Petersen Thalund fra BaneDanmark til Ekstra Bladet.

På den venstreorienterede nyhedsside modkraft.dk oplyses det, at en gruppe højreekstremister, der kalder 'Traingang' har taget ansvaret for hærværken.

I flere timer stod togdriften stille. Det satte helt klart sit spor på den stort anlagte demonstration.

BaneDanmark tager nu konsekvensen.

­ Vi indgiver nu politianmeldelse i løbet af i dag, siger Inger Petersen Thalund.