Terrordømte grinte ad dom

To unge 22-årige mænd er af retten i Glostrup netop blevet idømt fængsel for terrorsagen på Glasvej. Den ene fik 12 års fængsel - den anden syv år og udvisning

Hammid Khürshid og Abdoulghani Tokhi er blevet i dømt henholdsvis 12 og 7 års fængsel. (Tegning/Manipulation: Jørgen Bitsch, Jes Roger Petersen)
Hammid Khürshid og Abdoulghani Tokhi er blevet i dømt henholdsvis 12 og 7 års fængsel. (Tegning/Manipulation: Jørgen Bitsch, Jes Roger Petersen)

De to dømte mænd fra terrorsagen på Glasvej er netop blev idømt i alt 19 års fængsel. Hammad Khürshid blev idømt 12 års fængsel, mens hans kammerat Abdoulghani Tokhi blev idømt syv års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt. Udvisningen kommer fordi, Tokhi ikke er dansk statsborger.

De to mænd, den ene med afghanske rødder den anden med pakistanske, er dømt for at have planlagt et terrorangreb i Danmark og for fremstilling af sprængstoffet TATP.

Et næsten enigt nævningeting kendte de tiltalte skyldige i terrorlovgivningens strengeste paragraffer tidligere i dag. Siden har nævningene og dommerne fra Glostrup Ret hele dagen har voteret om strafudmålingen.

Smågrinede af dommen
De dømte modtog dommen, der blev afsagt kort før klokken 15, med næsten storsindet ro.

- De var meget rolige, da dommen faldt. De drak og spiste lidt og sad faktisk og smågrinede, da de fik deres dom, lyder det fra Ekstra Bladets journalist, der fulgte domsafsigelsen i Glostrup Ret.

Under retssagen er de to unge mænd blevet koblet sammen med terrorgruppen al-Qaeda, og i effekter fundet i lejligheden på Glasvej fandt politiet sangtekster, der hyldede angrebet på World Trade Center.

Hammad Khürshid ankede dommen til Landsretten med det samme.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere