Politibil raseret efter knivdrab

Mens politiet havde travlt med drabet på 48-årig somalier i Gellerup, blev der begået hærværk og tyveri mod politibil og en bil, som var parkeret ved siden af

Politiet havde fuldt op at gøre med at undersøge og afspærre området ved drabsstedet - imens forgreb hærværksmænd sig på en parkeret patruljevogn. (Foto: (Claus Bonnerup)
Politiet havde fuldt op at gøre med at undersøge og afspærre området ved drabsstedet - imens forgreb hærværksmænd sig på en parkeret patruljevogn. (Foto: (Claus Bonnerup)
Efter knivdrabet i Gellerupparken ved Århus lørdag middag fik betjentene sig en overraskelse, da de kom tilbage til deres patruljevogn.

Gerningsmænd havde skåret vognens dæk op, smadret ruderne og stjålet vognens GPS.

Også en civil bil, der tilfældigt holdt ved siden af patruljevognen, havde været udsat for lignende omfattende hærværk.

– Gerningsmændene troede formentlig at også den civile bil også tilhørte politiet, siger vagtchef Dan Homann fra Østjyllands politi til Ekstra Bladet:

– Det er helt uacceptabelt - og uforståeligt, at sådan noget sker. Vi var på stedet for at hjælpe i en meget alvorlig drabssag. Vi har endnu ikke fundet gerningsmændene til hærværket, men håber stærkt, at vi får et tip fra nogle, der har set noget derude, siger Dan Homann.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere