Svensk par fundet myrdet på Tobago

Et svensk par er hugget ihjel på Tobago. En ukendt mand huggede hovedet af kvinden med en machete. En intensiv jagt på gerningsmanden er gået ind

Parret blev dræbt med en machete af en ukendt gerningsmand. (Arkivfoto: AP)
Parret blev dræbt med en machete af en ukendt gerningsmand. (Arkivfoto: AP)

Det svenske par købte for fire år siden en luksusvilla i turistparadiset Tobago i Vestindien. I går fandt en vagt dem brutalt myrdet i ferieboligen. Det skriver Expressen

- Det er det værste, jeg nogensinde har set, fortæller lægen Mentor Melville.

Luksusvillaen, hvor parret havde besluttet at tilbringe deres alderdom, ligger i byen Bon Accord i Tobago.

Her så naboen en mystisk mand luske rundt, og han alarmerede politiet, der i går klokken 10.30 lokal tid fandt kvinden med hovedet kappet af og manden stukket med en machete.

Manden døde senere på hospitalet af sine kvæstelser.

En sikkerhedsvagt så den ukendte mand løbe fra området, da han blev hidkaldt af parrets skrig.

Kriminalitet er et voksende problem på Tobago.

For bare et par måneder siden blev det unge, britiske par, Ben og Catherine Mullany myrdet, da de var på bryllupsrejse på den nærliggende ø Antigua.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere