Video mangler i sag om dødsvold

Videoovervågning i en gade i Aalborg kunne have bevist, hvem der stod bag dødsvold. Nu kræves fem mænd kollektivt dømt for dødsvolden mod ung mand fra Århus

William Lennon Davis blev dræbt i Jomfru Ane gade, og nu er fem mænd anklaget for afstumpet vold, der slog den 21-årig mand ihjel. (Privatfoto)
William Lennon Davis blev dræbt i Jomfru Ane gade, og nu er fem mænd anklaget for afstumpet vold, der slog den 21-årig mand ihjel. (Privatfoto)

Med 30 minutters videooptagelser fra overvågningskameraer på en række værtshuse og diskoteker i Jomfru Ane Gade i Aalborg vil anklagemyndigheden forsøge at bevise, at fem mænd mellem 21 og 32 år i forening gennembankede, sparkede og til sidst stak den 21-årige William Lennon Davis ihjel en tidlig morgen i april 2007.

Kravet er en ensartet straf til alle for vold med døden til følge - uden at en enkelt hovedgerningsmand er udpeget.

Dødsvolden skete som led i en slags bandeopgør mellem en gruppe fra København og en gruppe fra Århus, som begge havde været til fest hos Bandidos i Aalborg aftenen forinden. Videooptagelserne viser, at slagsmålet startede på toiletterne på 1. sal på restaurant 'Tiger' ved fem-tiden om morgenen. Men videoovervågningen i selve Jomfru Ane Gade er først etableret efter voldsepisoden.

Da nævningesagen begyndte i dag ved byretten i Aalborg nægtede samtlige fem mænd sig skyldige i vold med døden til følge.

I slagsmålet blev seks personer såret på forskellig måde.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere