10 biler sat i brand på vestegnen

10 biler sat i brand på Københavns vestegn. Ingen mennesker i fare

Der var 'godt fyr på', da de tre lastbiler udbrændte i Vejleåparken natten til i dag. (Foto: Ivan Bjørn)
Der var 'godt fyr på', da de tre lastbiler udbrændte i Vejleåparken natten til i dag. (Foto: Ivan Bjørn)

Ukendte gerningsmænd stak natten til i dag ild til tre lastbiler og syv personbiler i Ishøj vest for København.

Ingen mennesker var i fare ved brandene, men de fleste af bilerne udbrændte og kommer makisimalt ud på en enkelt sidste køretur - til skrotpladsen.

Brandene blev antændt inden for 750 meters radius i Vejleåparken.

- Der var tale om en eller flere knallertkørere, og vi har ikke fået fat på nogen af dem. Ingen mennesker kom noget til, og ingen bygninger var i fare, selv om der specielt hvad angår de tre lastbiler, 'var godt fyr på', siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.