Danmarks sikreste fængsel

I det supersikrede fængsel på Politigården er intet overladt til tilfældighederne - se billederne fra fangernes forhold her

Politigården er fra 1918. Det supersikre fængsel, der huser Danmarks farligste fanger, blev først oprettet i 2004. Her sender man de fanger hen, som ingen andre fængsler kan håndtere. (Foto: Thomas Sjørup)
Politigården er fra 1918. Det supersikre fængsel, der huser Danmarks farligste fanger, blev først oprettet i 2004. Her sender man de fanger hen, som ingen andre fængsler kan håndtere. (Foto: Thomas Sjørup)

Alle vagterne går med håndjern og stav, så de hurtigt kan slå modstand ned. De bærer alarmer, når de følger fangerne. Til forskel for de alarmer, som betjente i ’almindelige’ fængsler har, kan vogterne på politigården komme i direkte kontakt med politiet. To tryk, så kommer de spurtende.

Som ekstra sikkerhed er der kameraer stort set overalt. Og der findes næsten ingen nøgler. Betjentene har kun nøgler til de enkelte celledøre. Andre døre styres centralt via computere i de rum, hvor også kameraernes optagelser bliver fulgt.

Frit fremme på gangene hænger betjentenes rustninger: Stik- og skudsikre veste, skjolde, benbeskyttere, hjelme og tåregas hænger frit fremme til forskel for i almindelige fængsler, hvor den slags er gemt væk.

Gårdturen i den trange gård foregår med højst to personer på samme tid. Og når fangerne forlader deres celler, bliver de fulgt af mindst to betjente hver..

Og så er der de særlige regler: Nogle må kun få deres mad serveret på paptallerkener. Nogle må kun spise med plastikbestik.

Andre sidder i celler, hvor der er lænker for døren, så den kun kan åbnes en anelse. Og andre igen må ikke forlade deres celle uden håndjern.

Læs meget mere om det supersikrede og de farligste fanger i Danmark i Ekstra Bladet i dag. Køb det lige her

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen