300 slanger og edderkopper fundet døde

En gruppe drenge fandt onsdag aften en rådden hest, 300 døde slanger, snoge, fugleedderkopper og skildpadder på en forladt industriejendom på Sydsjælland

Kun 30 dyr overlevede i den nedlagte industriejendom på Sydsjælland.
Kun 30 dyr overlevede i den nedlagte industriejendom på Sydsjælland.

En gruppe store drenge gjorde onsdag aften et makabert fund på en nedlagt industriejendom i Krummerup ved Fuglebjerg på Sydsjælland.

Drengene fandt flere hundrede døde krybdyr og tilkaldte Dyrenes Beskyttelse.

- Det er en helt forfærdelig lugt. Af død og råddenskab. Der var masser af døde slanger, snoge, fugleedderkopper og skildpadder. Ialt 300 døde dyr, vil jeg tro. Vi fandt omkring 30 overlevende dyr, som nu er anbragt på Eggeslevmagle Vildtplejestation, siger kredsformanden for Dyrenes Beskyttelse, Marius Schmidt, ifølge DR Sjælland.

- Det værste var næsten en lille hest, der havde været bundet med et stykke tyndt ståltråd, som havde gnavet sig ind i benet på den. Hovene var faldet af, den har lidt en frygtelig død på grund af blodtab og formentlig også sult og tørst, siger Marius Schmidt.

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi bekræfter fundet af de mange døde dyr, men har endnu ikke fundet frem til ejeren.

Vores folk derude fortæller, at det er ganske forfærdelige forhold, som de er stødt ind i. Noget tyder på, at beboeren har fået for meget af det hele og simpelthen er flyttet fra det hele, siger vagtchef Ove Christoffersen.

Naboer fortæller, at de ikke har set ejeren i et par måneder.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen