Rygeforbud medførte knivstik

Tre mænd overfaldet og stukket ned under fest i rugbyklub på Arsenalvej på Holmen. Der blev også affyret skud under opgøret

Tre mænd blev tidligt søndag morgen stukket ned med kniv til en privat fest på Holmen. (Foto: Kristian Linnemann)
Tre mænd blev tidligt søndag morgen stukket ned med kniv til en privat fest på Holmen. (Foto: Kristian Linnemann)

Da en privat fødselsdagsfest i rugbyklubben på Arsenalvej på Holmen var ved at slutte ved firetiden i morges tændte en person en cigaret indendørs.

Nogen gjorde ham opmærksom på, at der var rygeforbud og så endte det hele i et blodigt slagsmål med knivstik og skud.

Tre af festens deltagere blev stukket med kniv.

- En gruppe, der beskrives som 'indvandrer-typer', på 8-10 personer var til stede under en privat fødselsdagsfest. De optrådte stærkt provokerende hele aftenen og ved 4-tiden lykkedes det dem at komme i slagsmål med en person, som blev stukket med en kniv. Det samme skete for to mænd, der kom til for at hjælpe, siger politiets centrale vagtleder, Rene Hansen.

To af de tre er alvorligt sårede, men de er alle tre kørt på Rigshospitalets traumecenter for behandling, oplyser kriminalpolitiets centrale vagtleder.

Den ene blev stukket i maven, mens en anden fik flere stik i ryggen og den sidste blev stukket i baglåret. To af dem er stadig indlagt og er blevet opereret.

Flere af festens deltagere forfølger knivstikkerne, men afbryder jagten ved Bodenhoffs Plads, da en af knivstikkerne trækker en pistol og affyrer et eller flere skud. Politiet mener, at der blev skudt op i luften.

Tre mulige gerningsmænd forsvandt, før politiet kom til stedet. De øvrige festdeltagere 20-30 er blevet afhørt på Station Amager her til formiddag.

Hvis det lykkes politiet af få anholdt gerningsmændene vil de blive sigtet for forsøg på manddrab.

1 af 2 De tre mænd blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter med deres alvorlige stiksår. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Tre mænd blev tidligt søndag morgen stukket ned med kniv til en privat fest på Holmen. (Foto: Kristian Linnemann)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere