Rev hovedet af Hitler

En 41-årig mand er blevet anholdt af tysk politi for at have revet hovedet af en voksfigur, som forestillede Adolf Hitler

En ung mand er anholdt efter at have revet hovedet af Adolf Hitler - en voksdukke af ham vel at mærke.(Foto: DPA)
En ung mand er anholdt efter at have revet hovedet af Adolf Hitler - en voksdukke af ham vel at mærke.(Foto: DPA)

Kort efter en ny udstilling på Madame Tussauds voksmuseum i Berlin åbnede til formiddag, rev en gæst hovedet af den figur, som forestillede Adolf Hitler.

Voksfiguren af Adolf Hitler har vakt flere stærke reaktioner i Tyskland, men ifølge museets talskvinde, Natalie Ruoss, skal udstillingen gengive Tysklands historie, og derfor kunne museet ikke rigtig have udeladt ham.

Hitler-figuren var anbragt bag et bord for at forhindre, at voksmuseets gæster skulle lade sig fotografere side om side med ham. Men placeringen har altså ikke kunne forhindre angrebet fra den 41-årige museumsgæst.

Han er ifølge en talsmand for politiet nu tilbageholdt.